Ristinge minigolfbane i Feriepark Langeland er kendt som en af Langelands bedste. Banen er smukt anlagt i flere niveauer med springvand, blomster og små vandfald, hvilket gør den til en perfekt aktivitet for hele familien. Minigolfbanen ligger i tilknytning til et minimarked og ishus, hvor man kan nyde friskbagt morgenbrød, gammeldags isvafler, pizza og pommes frites. Det er et ideelt sted for en hyggelig dagstur, kun 30 minutter fra Svendborg.